Put and take

PUT AND TAKE SØ I DEJLIGE OMGIVELSER

Hvornår var I sidst på fisketur sammen med vennerne? Hvorfor ikke tage en afslappende tur til Sønderjylland og prøv vores Put and Take sø? Uge Lystfiskeri & Camping har 3 fiskesøer, der har åbent dag, nat, sommer og vinter. Vi holder til i Tinglev – ikke langt fra Tønder og Aabenraa.

Fiskeri fra robåd eller Belly-boat er nu tilladt i badesøen – i den del af søen, hvor der må fiskes. Vi tilbyder de bedste forhold for dig og dine venner eller familie, hvis I vil opleve naturen fra sin bedste side, og måske fange jeres egen aftensmad. Vi har 2 rensepladser, hvor der løber rindende vand, og her skal fiskene renses. Rensepladserne må kun bruges til at rense fisk, der er fanget i vores anlæg.

BETAL KUN FOR DEN TID I BRUGER

Det bedste ved at fiske i vores Put and Take sø er, at I ikke behøver at forhaste jer. I skal nemlig udelukkende betale for den tid, I ønsker at fiske. Samtidigt kan I vælge også at booke jer ind på vores campingplads, hvis I ønsker flere dage ved søerne.

Det er muligt at kunne medbringe campingvogn – eller I kan leje værelser eller hytter. I kommer til at bo dør om dør med andre fiskeinteresserede. Om aftenen er der rig mulighed for at grille på pladsen, hvor I kan dele tips og historier med alle de andre, der også overnatter eller spiser på campingpladsen ved vores Put and Take.

BOOK TID TIL FISKERI I PUT AND TAKE SØ

I kan booke jer ind på campingpladsen online her på siden, hvis I ønsker at overnatte. Når I kommer frem, henvender I jer blot i receptionen, hvor vi står klar til at hjælpe.

Vi har en butik med moderne fiskeudstyr, ligesom vi også udlejer fiskestænger. Ved ankomst får I et chipkort, der kan indsættes penge på. Depositum på 50 kr. gives retur, når I leverer chipkortet tilbage ved afrejse. Fordelen ved dette er, at I ikke behøver at medbringe kontanter eller betale løbende, mens I hygger jer ved søerne. Er der til slut stadig penge på kortet, modregnes de blot, når kortet afleveres.

PRIS PÅ FISKERI I PUT AND TAKE

Børn mellem 0-6 år der bor på pladsen fisker gratis, mens prisen for børn mellem 7-13 år er 12 kr. pr. time pr. stang. Se vores priser for voksne ved at klikke på knappen nedenfor.

Har I spørgsmål til vores Put and Take sø, er I altid velkommen til at ringe eller skrive til os. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Afspil video