Badesø
Badesøen er den mest åbne sø. Søen er ca. 4 ha. og ca. 12 m. dyb.
I den ene ende må der ikke fiskes, idet den ende er forbeholdt de badende. Det er muligt at køre ned til en del af søen.
ÅBNINGSTIDER
Søerne er åbne for fiskeri hele året og hele døgnet.
DET BLÅ FLAG
Vi har fået tildelt blå flag i 2024. Blå flag er symbol på at vandet i badesøen er ren og egnet til badning.
Blå Flag kampagnens kriterier er udarbejdet ud fra følgende 4 hovedområder:
- Vandkvalitet
- Miljøundervisning og information
- Drift, service og faciliteter
- Sikkerhed
Der arbejdes med obligatoriske og idealkriterier. For at komme i betragtning skal samtlige obligatoriske kriterier kunne opfyldes. I bedømmelsen indgår endvidere opfyldelsen af flest mulige ideal kriterier.
BLÅ FLAG SÆSONEN
Blå Flag sæsonen for strande er fra den 1. juni – 15. september (alternativt 1. september).
Det blev tidligere besluttet på Blå Flags kommunegruppemøder, at den fremtidige procedure bør være, at Blå Flag sæsonen for strande er frem til den 15. september. Hvis kommunen ønsker at afkorte sæsonen til den 1. september skal det informeres til Friluftsrådet inden denne dato.
Flaget tildeles for én sæson af gangen og skal placeres indenfor den del af strandområdet, der er godkendt til Blå Flag.