uge lystfiskeri.

Camping i Sønderjylland

Nær grænsen til Tyskland ligger vores 3-stjernede campingplads “Uge Lystfiskeri & Camping”.

Campingpladsen er åben hele året rundt, og vi har mange forskellige sjove og spændende aktiviteter for hele familien.

Der er nemme tilkørselsforhold til pladsen, og når du og din familie eller venner tager på camping i Sønderjylland, er der aldrig langt til de fordelagtige indkøbsmuligheder i Tyskland.

Lystfiskeri i smukke omgivelser

Er du interesseret i lystfiskeri?

Så er vi det helt naturlige valg, da vi tilbyder mulighed for at fiske i flere søer døgnet rundt. Det er også muligt at leje en sø, hvis I er en gruppe på minimum 20 personer, der gerne vil fiske alene.

Men vi ved også godt, at det ikke er sikkert, det er hele familien, der er interesseret i at fiske. Derfor tilbyder vi også mange andre muligheder for at kunne hygge sig.

Hyggelige aktiviteter for store & små

Vi mener, der skal være noget for alle i familien. Derfor har vi har blandt andet en legeplads til både små og store børn.

Her er der hoppepuder, beachvolley, basketball, mooncars, minigolf og fodboldgolf, hvis det ikke er alle i familien, der vil bruge dagen ved en af vores put & take søer.

På den måde er vores campingplads den helt rette, hvis alle gerne vil noget forskelligt og samtidig have mulighed for at samles om den samme, hyggelige aktivitet.

Besøg vores dyr på campingpladsen i Sønderjylland

Synes I, det er sjovt at være i selskab med dyr, så har I også mulighed for at ride på heste, eller gå en tur med dem.

Vi har også søde geder, æsler og kaniner på campingpladsen, og de er alle vant til at være i selskab med både børn og voksne.

Vi oplever, at der kommer mange fiskeinteresserede gæster på campingpladsen. Derfor er der rig mulighed for at dele oplevelser og tale med andre fiskere, som hver især har oplevet forskellige ting.

Det er muligt at møde mange typer mennesker, lære af dem, samt dele ud af egne oplevelser.

Put & take
Vores faciliteter

 

Åbent hele året rundt for camping i Sønderjylland

Campingpladsen er velindrettet med store oplyste pladser. Så har du en større campingvogn, kan vi uden problemer få plads til den.

Har du hverken campingvogn eller telt, kan du alligevel campere hos os i Sønderjylland. Vi har velholdte hytter lige ned til en skøn sø, og du har også mulighed for at leje et værelse med fælles køkken, spiserum og badeværelse.

På pladsen er der også mulighed for at grille, og der er selvfølgelig et stort køkken.

Fryseboks, vaskemaskine og tørretumbler kan lejes efter behov.

Priser pr. overnatning 2019

Voksne 75 kr.
Børn op til 14 år 35 kr.
Strøm pr. døgn 35 kr.
Hund 10 kr.
Sæsonplads Spørg efter vores priser
   
Book plads online

 

Se vores smukke omgivelser og lad dig blive inspireret til næste campingferie med familien.